Yoga i 1990´erne VS Yoga 2019

Yoga i 1990´erne VS Yoga 2019

Hænderne skulle ramme gulvet og hofterne være “square”, sveden sprang på panden og jeg ville være bedre end min side”makker”. Min mandlige yogalærer lagde sig ned over min ryg, med sine genitalier presset mod min nakke i mit hundestræk. Herfra gled han sine hænder fra mine balder til mine ankler og det var Heeelt naturligt….. Ja det var nærmest en ære, når han gav én opmærksomhed. Jeg følte, at jeg var værd at give opmærksomhed, og sikker på, at jeg var ret god til det der yoga!

Det var i Århus i slut 1990´erne. Yoga stilen var sveddryppende Asthanga fire gange om ugen. Her vred jeg min nakke af led, for at se op på min hånd i ekstreme twists. Jeg gik i bro tre gange efter hinanden, stod i skulderstanden til min lærer sagde jeg var færdig, og fik ros for at være hans Iron lady i matsyasana(fish pose – billede BKS Iyengar). Jeg havde ihvertfald IKKE brug for hverken yogablokke eller tæpper til at støtte op om mine asanas. Død og pine skulle, og Ville jeg bare stå i alle stillinger uanset om min krop synes det gjorde ondt – jeg var stærk og sej!

Med alt det sagt, gav yogaen mig noget som mine andre sportsgrene ikke gav mig. At kunne se ind i mig selv, at være sammen om noget særligt i et rum med andre mennesker, der måske følte det samme som mig. Bare være, trække vejret, chante og fornemme et energifelt og at være en del af noget større. Dette var og er til stadighed stort for mig. Det var en vigtig opdagelse for mig i min yngre dage, dengang da var jeg var ateist. Dog altid med troen på noget større, noget guddommeligt.

2019 – Jeg er nu selv yogalærer og meget påpasselig med hvordan jeg formidler yogaen. Med Taoismen i baghovedet om at jeg umuligt kan sætte mig ind i andres tankegang om noget er godt eller dårligt for dem. Jeg kan kun tilbyde, og mine elever kan modtage det de vælger.

Dengang i 90´erne, var det en umulig drøm for mig at blive yogalærer. Jeg var jo ikke ultra smidig eller mystisk og kunne ikke få fødderne bag nakken. Det kan jeg stadig ikke, og heldigvis for det 😉

Jeg har opdaget og op”levet” at yoga er smidighed i sindet, at yoga er andet end stillinger/asanas du kan lave med kroppen. Yogaen tager dig med et sted hen, hvis du lader den gøre det.

Hver gang jeg underviser et nyt hold spørger deltagerne bagefter: Hvad er det for en slags yoga du underviser i? De vil så gerne have at det hedder; Hatha, Vinyasa, Yin eller et andet label de kan putte ind i en kasse – det gør mig lidt fortvivlet, men også lykkelig fordi de samtidig siger til mig:

Tak for en dejlig praksis – det var virkelig rart – jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor – jeg kom “dybt ned” i min afspænding….

Jeg underviser med mit hjerte, min passion, humor og medmenneskelighed – det er kort fortalt:

Yoga med Lotte Barrett alias: BarrettYoga

Jeg glæder mig til at møde dig